Aarhus Universitets segl

Afklaring fra Mark Sedgwick

Afklaring vedrørende interview i dagens Ekstra Bladet

I dag, d. 08.01.14, bragte Ekstra Bladet et interview med mig under rubrikken: "Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre. Ifølge Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam, har terrorangrebet intet med islam at gøre."

Jeg vil gerne fastslå at (a) jeg ikke skriver Ekstra Bladets rubrikker, og (b) jeg ikke mener at gårdagens terrorangreb i Paris ikke har noget med islam at gøre. Terrorangrebet har klart meget med islam at gøre. For det første, som interviewet citerer mig i at sige, føler nogle muslimer at "tegningerne er en stor provokation mod deres religion," og deres religion er selvfølgelig islam. Det er højt sandsynligt at gerningsmændene opfattede sig selv som handlende i islams navn. Derfor er det tydeligvis absurd at sige, at terrorangrebet ikke har noget med islam at gøre.

Den pointe, som jeg forsøgte at lave i interviewet, omhandlede ikke terrorangrebet, men visse negative muslimske reaktioner på tegninger af profeten. Jeg mener ikke, at disse negative reaktioner primært er resultatet af islamisk teologi. De stammer fra mange andre ting, blandt andet en følelse af fornærmelse. Dette betyder dog ikke, at terrorangrebet i Paris ikke har noget med islam at gøre.

Mark Sedgwick, Aarhus, d. 08.01.14