Her på siderne finder du beskrivelser af afsluttede projekter.
Bemærk, at siderne og beskrivelserne fremstår, som de gjorde, den dag projektet blev afsluttet.

Mål

En voksende del af eleverne i den danske folkeskole – skønsmæssigt 7 % - har muslimsk baggrund. Projektet Islam, muslimer og danske skoler er det første forskningsprojekt, som eksplicit har sat sig for at undersøge denne kendsgerning. Det overordnede formål med projektet er således at undersøge, hvordan religion generelt, men islam mere specifikt, bliver forstået, praktiseret og konstrueret i den danske folkeskole. I projektet undersøger vi for det første, hvordan de enkelte folkeskoler på det praktiske plan forholder sig til tilstedeværelsen af elever med en anden religiøs baggrund og især elever med en muslimsk baggrund. Sker der forandringer i skolens praksis pga. elever med muslimsk baggrund?  Er der på den enkelte skole lavet retningslinjer for, hvordan man skal håndtere situationer, der kan opstå, fordi der er elever med muslimsk baggrund på skolen, eller er det op til den enkelte lærer at vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt i en konkret situation? Er det muligt at tale om, at forskellige skoler har forskellige modeller for håndteringen af muslimske elever, og hvilke forhold er det, der bestemmer hvilken model, der benyttes? Hvilken rolle spiller antallet af elever med muslimsk baggrund og skolernes placering i landet? 

Projektet undersøger for det andet, hvilke konsekvenser mødet med folkeskolen har for islam og muslimske børn og familier i Danmark. Islam er ikke længere blot en fjern verdensreligion, men en del af dagligdagen i Danmark. Hvordan navigerer muslimske forældre i forhold til de udfordringer og betingelser, som skolegangen kan sætte for deres og børnenes religion, og fører mødet til, at religiøs praksis og religiøse dogmer nyfortolkes – med eller uden assistance fra religiøse autoriteter? Hvordan reagerer elever med muslimsk baggrund på de ofte modsætningsfyldte krav fra skole og familie? Hvad betyder det for deres identitetskonstruktion og forhold til islam, og foregår denne identitetskonstruktion på tilsvarende vis for drenge og piger, yngre og ældre børn og for børn fra forskellige etniske grupper?

Religion har historisk haft en central position i folkeskolen. Selvom folkeskolen ikke længere er konfessionel, er der fortsat stærke bånd mellem folkeskolen og kristendom: Undervisningen i kristendom skal ifølge folkeskoleloven prioriteres over undervisning i andre religioner og i mange skoler fejres fx juleafslutningen med en gudstjeneste. Projektet undersøger for det tredje, hvordan disse bånd påvirkes af voksende religiøs mangfoldighed, og hvordan den eksplicitte og implicitte forbindelse, der har været mellem kristendom, danskhed og medborgerskab, opretholdes eller forandres i skolen.

Metode

For at undersøge det ovenstående benyttes en række metoder:

• For det første foretages der en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, som skal undersøge hvilke holdninger folkeskolerne har til religion. Spørgeskemaet, som vil være fuldt anonymiseret, vil blive sendt til skolelederne på en række folkeskoler.
• For det andet foretages der kvalitative interviews med lærere, skoleledere, forældre og børn. De oplysninger, der kommer frem i løbet af disse interviews, deles kun med de øvrige forskere på projektet og fremstår i projektets offentliggjorte produkt som anonymiserede og analyserede data.
• For det tredje foretages der længerevarende feltarbejde i et antal klasser, familier og blandt et antal børn. I de udvalgte klasser vil vi følge dagligdagen over en nærmere aftalt periode, for at få indblik i religionens betydning for skolens hverdag og børnenes samvær. I forhold til familier og børn vil vi følge disses hverdag og møde med det danske samfund og institutioner.

Projektet kan ikke gennemføres uden at skoler, forældre og elever indvilliger i at dele deres oplevelser og erfaringer med projektets forskere. I denne forbindelse er det vigtigt for os at pointere, at alle deltagere i undersøgelsen – både på individ og på skoleniveau – vil være anonymiserede når resultaterne af projektet offentliggøres. Dette er helt afgørende for at vores kontakt med skoler, elever og forældre bliver så ærlig og tillidsfuld som muligt.