Forskningsnetværk for Arabisk- og islamstudier (ICSRU, Islamic Cultures and Societies Research Unit) er en tværdisciplinær netværk der er åben for alle ved Aarhus Universitet med interesse for islamiske kulturer og samfund, både i den islamiske verden og tværregionalt. Dette betyder at forskningsnetværket også dækker islam og muslimer i Vesten, specielt Danmark og Europa.
Forskningsnetværkets interesseområde er defineret af den Arabiske verden og af Islam, men dette betyder ikke at netværket alene fokuserer på religionsforskning. Der er fokus på islamstudier, men der er også interesse for studier i emner der ikke er relateret til religion, først og fremmest samfundsmæssige og politiske.
Ligesom der er et fokus på islam er der også et specielt fokus på nutidige og tværregionale fænomener, men heller ikke her er der tale om, at dette udelukker andre emner.
Forskningsnetværkets hovedopgave er at skabe et stimulerende forskningsmiljø for både senior- og juniorforskere, gennem støtte af diskussion og udveksling. Netværket udgør også et forum for planlægning og gennemførelse af projekter der udføres af forskningsgrupper. Endeligt støtter netværket undervisningen ved Aarhus Universitet, først of fremmest på faget Arabisk- og islamstudier, men også på andre relevante fag.